HJERTESANG 

v Maia Trayhorn (Lyssanger-Akademiet), www.lyssanger.dk, 26 28 05 95

At synge hjertesang vil sige ”at synge fra et åbent hjerte”. I hjertet bor kærligheden, og derfor er det kærlighedens vibration, vi synger ud. I hjertet hører også de empatiske følelser hjemme, såsom medfølelse, trøst, omsorg, tilgivelse mv. Alle disse kvaliteter kan videregives på en ægte måde med et åbent hjerte Derved bliver de gjort hørbare gennem vibrationen af vores stemme.

Tænk på en mor, der synger vuggesang for sit barn. På samme måde kan vi videregive hjertets sange til alle, som måtte have behov for trøst, beroligelse, medfølelse, omsorg samt glæde, opmuntring og KÆRLIGHED.

Ved at holde dit hjerte åbent, giver du betingelsesløst plads til andres sorg og smertefulde følelser. Derved kan en forløsning finde sted med en stor healende virkning til følge. HEALING FINDER STED, NÅR VI RUMMER.

KAN DU LÆRE BEVIDST AT HOLDE DIT HJERTE ÅBENT?

Dertil er svaret ”ja”.

Sorg, smerte, angst og traumer kan have lukket dit hjerte. Du har måske trænet i at åbne dit hjerte, men når du møder disse følelser hos andre mennesker, vil dit hjerte atter lukke sig, fordi du bliver konfronteret din egen smerte. En situation eller en relation kan blive for smertefuld, så du bliver nødt til at trække dig.

Hvis vi skal være i stand til at rumme andres følelser, må vi først og fremmest være i stand til at rumme vore egne. Det betyder, at vi må kaste lys på smerten i vores eget hjerte, så den bliver tydelig for vore øjne og vores sind. Det er ikke meningen, at vi skal ”smide disse følelser væk”. De er erfaringer, vi har med os, som har hjulpet os med at vokse og udvikle vores empatiske evne. Kender vi ikke følelserne i os selv, genkender vi dem ikke i andre.

FØLELSER GØR OS LEVENDE.

Kunsten er, at kunne leve med disse følelser, at mærke dem som en del af os, give dem lov til at fylde os, vibrere i os og gøre os levende. Hvis følelserne fortrænges eller gemmes bort, lever vi ikke os selv fuldt ud. Den store del af os, som følelsernes erfaringer udgør, mangler i vores hele væsen.

Hvad er for dig en ”negativ” følelse? Er det sorg, angst eller måske vrede? Forestil dig, at denne følelse fylder dig, og læg mærke til, hvad der sker i din krop. Er der områder i kroppen, der bliver anspændt? Knytter du hænderne? Hvorledes er dine ansigtsmuskler? Får du ”en klump i halsen”? Og hvad sker der med dit åndedræt?

ÅNDEDRÆTTET ER FORUDSÆTNINGEN FOR LIV

Du vil højst sandsynligt opleve, at dit åndedræt blokeres. Du fylder ikke dine lunger ud, og trækker kun vejret halvt. Måske spænder du dit mellemgulv eller dine mavemuskler og forhindrer derved et frit flow i åndedrættet. Måske stopper du åndedrættet fuldstændig!!

Åndedrættet er forudsætningen for liv. Kroppens celler og organer ”lever” af den ilt, som blodet fører med sig rundt i kroppen. Hvis ikke vores organisme får ilt, så dør den. Uden ilt, ingen liv. SÅ HVIS DU TRÆKKER VEJRET HALVT, SÅ LEVER DU HALVT!

Åndedrættet er med til at gøre os til levende, hele og FØLENDE mennesker. ”Er der en følelse, du ikke ønsker at mærke, så stop bare åndedrættet!” Det er ofte det, der sker på det ubevidste plan. Så er følelsen godt og grundigt pakket ned – TROR VI! Før eller siden vil den begynde at røre på sig og vil atter op til overfladen. Det kan fx ske, når vi møder denne følelse i et andet menneske.

Men det, som er ubevidst, kan gøres bevidst. Når vi bevidstgøres om åndedrættets blokeringer, og hvor de fysisk befinder sig i vores krop, kan vi ligeså stille dirigere åndedrættet hen til dette område for atter at fylde det med liv. Ofte sker der så det, at følelserne, som er årsag til blokeringen, dukker op til overfladen. Dem kan vi så kigge på med bevidsthedens øjne, smage på dem, og give dem lov til at vibrere i vores krop.

Som alt andet i universet er følelser en tilstand af vibration. Vibration skaber liv, og dette liv giver vi atter lov til at bemægtige sig vor krop.

Jeg husker, hvordan jeg som ung sangstuderende skulle synge en sørgelig sang, som handlede om en ung pige, der var blevet forladt af sin elskede. Hver gang jeg øvede på den sang, begyndte jeg at tude (hvilket nok ikke havde været særlig hensigtsmæssigt, hvis jeg skulle have optrådt med den til en koncert). Sangen vakte en glemt forladtheds- og ensomhedsfølelse til live i mig, og det kunne jeg på det tidspunkt slet ikke forholde mig til.

På et senere tidspunkt, hvor jeg var begyndt at give holistisk sangundervisning, havde jeg en ung pige som elev. Jeg foreslog hende en bestemt sang, som kunne være velegnet til at afhjælpe nogle spændinger og blokeringer, som hun havde på sin stemme. Hun nægtede pure! Jeg kunne have sat hende til at synge en hvilken som helst anden sang end lige netop denne. Det viste sig, at hun som stor pige, var blevet bedt om at synge denne sang ved sin bedstefars begravelse. Hun måtte ”tage sig sammen” for at gennemføre det, og gråden var blevet siddende i hendes hals lige siden som spændinger og blokeringer, som hun gik rundt med i dag. - Først da hun i bogstaveligste stand havde ”grædt” sig igennem sangen flere gange, fik hun forløst de gamle følelser, og blokeringerne på hendes stemme forsvandt.

HJERTESANG ER HEALING:

Åndedrættet er jo en forudsætning for lyd, og kroppen er en resonanskasse for vores stemme. Derfor vil enhver blokering i åndedræt og krop kunne høres i vores stemme. På det ubevidste plan vil dette af andre opfattes som undertrykkelse af den følelse, som er skyld i blokeringen.

En stemme kan være flot, imponerende, kraftfuld og måske oven i købet smuk, uden at man kan tale om en healende stemme. En stemme, der er fri for blokeringer, er en healende stemme, fordi den tillader, at tilbageholdte følelser hos tilhøreren får plads. Dette er hjertesang. Man behøver hverken at være operasanger eller have studeret på et musikkonservatorium for at synge hjertesang. Moderen som opfyldt at kærlighed synger vuggesang til sit barn, er det bedste eksempel på hjertesang.

Bortset fra vuggesangen til det urolige barn, kan hjertesang praktiseres alle steder, hvor folk er i nød og smerte. Hjertesang kan synges ved sygesengen, for den døende, som trøst ved begravelser og bisættelser og favne ved chok og traumer. Hjertesang kan endvidere bruges med stor healende virkning som supplement ved massage, healing, terapi mv.

Derudover vil det, at praktisere hjertesang have en stor healende virkning på os selv, og vil bevirke, at vi vokser på både det personlige og åndelige plan.

HJERTET ER PORTEN TIL DE ÅNDELIGE RIGER

Hjertet er centrum i vores krop og forbinder de nedre ”jordiske” chackrer med de øvre ”spirituelle”.

Dvs at hjertet er et forbindelsesled mellem det jordiske og det åndelige. Det åbne hjerte kommer derved til at fungere som en åben port, hvorigennem de åndelige lysriger kan få adgang til at benytte vore fysiske stemmebånd og hele sanginstrument til at synge deres kærlighedsvibrationer ud igennem vores stemme. Når vi praktiserer hjertesang, kan vi få fornemmelsen af, at ”noget højere” synger igennem os, - at vi ”bliver sunget”. Måske med en stemme, som vi ikke genkender som vores egen.

På den måde kommer vi til at fungere som en transformator, hvorigennem de højtvibrerende åndelige lysvibrationer får et hørbart udtryk, som kan opfattes af mennesket på jordplanet. Bevidst kan vi bede englene (som jo elsker sang og musik), eller en bestemt helgen eller åndelig mester, som vi føler os forbundet med, om at synge igennem os.

En kvinde i et amatørgospelkor er blevet bedt om at synge en solo i kirken. Det er en smuk og følelsesladet sang, som betyder meget for hende. Hun er meget nervøs, men da hun ”står der” forsvinder hendes nervøsitet, hun ”glemmer sig selv” og ved bagefter ikke, hvad hun har gjort eller hvordan hun har lydt. For tilhørerne er det en stor og berigende oplevelse.

Jeg skal synge Schuberts ”Ave Maria” som solo ved en bisættelse. Jeg laver ”en aftale” med englene: ”Husk det nu! Kl. 13 henne i kirken!” Da jeg står der, kalder jeg igen på englene og siger, at ”så er det nu”. Da jeg synger, får jeg en fornemmelse af, at min krop er ophørt med eksistere, som om den er blevet splittet ad i vibrerende atomer, - jeg er lutter vibration. ”Uden krop og eksistens” synger jeg bare. Det er, som om sangen ”synger sig selv”

Vi opfører Bachs ”Matthæuspassionen” . Jeg står i Radiokoret. Radioorkestret spiller. Pludselig ”løfter” stemningen sig. Det er, som om alle stemmer i koret, hele det store orkester, dirigent og en fyldt koncertsal bliver til et hele. Som om noget stort tager os, og fører os af sted som på en tidevandsbølge, hvor vi bare må følge med. Vi er fuldstændig rundtossede, da vi atter ”lander”, og fatter knapt nok, hvad der er foregået. Vi er ”høje”af oplevelsen, og det holder sig flere dage efter.