SCENESKRÆK OG PRÆSTATIONSANGST

På et operakursus bliver jeg af deltagerne spurgt, hvordan jeg er kommet igennem min sceneskræk. Jeg fortæller lidt om den vej, jeg er gået gennem terapi, åndelig opvågning mv, og siger samtidig, at det ikke behøver tage et halvt liv, som det har været tilfældet med mig. Faktisk er der nogle ret enkle metoder, man kan benytte sig af. Jeg har blot skullet gøre mine egne erfaringer.

Måske kan jeg nu ved mit eksempel og de erfaringer, jeg har gjort, være en hjælp for andre.

HVIL I FØLELSEN

Den største fejl, jeg dengang gjorde, var, at jeg forsøgte at skjule angsten. Det var flovt, og i den professionelle sangverden med auditions og konkurrencer, gjaldt det om at være den bedste, den sikreste, den som var ovenpå og havde mest styr på tingene. Såkaldt svaghed tolereredes ikke. Det gjaldt om at udstråle overskud og selvsikkerhed!

I dag ved jeg, at følelser ikke kan holdes nede! På et eller andet tidspunkt, bliver trykket så stort, at låget springer af dampkedlen med et brag. Og måske sprænges kedlen tilmed i stumper og stykker.

Det kræver enorme kræfter at undertrykke følelser. Sorg, vrede, angst – der er ingen forskel. Der skal enorme kræfter til for at holde låget på en sprængfarlig dampkeddel. Energi, som ellers kunne have været brugt til at udfolde ens sande evner og potentialer.

HVAD GØR MAN SÅ?

Du er nødt til at tage dine følelser alvorligt. Der er ingen vej udenom, med mindre du da er tilfreds med at leve på halv kraft hele dit liv. Du er nødt til at hente dem frem i lyset, se på dem, mærke dem og ”nurse” dem som et lille barn, der har behov for omsorg.

Og så skal du synge ”på trods”. Du skal synge med hele dit følelsesregister. Det gør din sang levende. Det gør dig selv levende.

Følelser er hverken gode eller dårlige. Følelser er bare. Jeg siger ofte, at vi skal lade følelserne ”vibrere i os”. For følelser er som alt andet, der er skabt, en vibration på en bestemt frekvens. At tage denne frekvens til os, udvider vort vibrationsfelt og gør os til større og mere rummelige mennesker. Frekvensen manifesterer sig i din organisme og i din stemme, hvilket genkendes af andre på et ubevidst plan. Resultatet er, at selve klangen i din stemme bliver en healing, trøst og opløftelse for den, der lytter.

ÅNDEDRÆT

Prøv et øjeblik at forestille dig følelsen af angst. Læg så mærke til, hvad der sker i din krop. Spænder du i musklerne, og hvad sker der med dit åndedræt? Jeg gætter på, at du ikke trækker vejret ret meget. - Ikke særlig hensigtsmæssigt for en sanger! I sin tid, hvor det kulminerede med min sceneskræk, kæmpede jeg mig selv igennem en audition uden at kunne trække vejret. Jeg husker det, som den rene tortur.

Bevidsthed om åndedrættet, og at du tillader dig at lade åndedrættet fylde og flyde frit, er en forudsætning for at komme i kontakt med dine følelser.

Åndedrættet er en forudsætning for liv. Blokeret åndedræt betyder blokeret livsenergi.

JORDFORBINDELSE

Prøv igen at genkalde dig en følelse af angst. Hvad gør det ved kroppen? Voldsom angst og skræk sætter kroppen i så alvorlig en alarm tilstand, at bevidstheden trækker sig ud af kroppen. Det er samme mekanisme som ved chok. Det lyder drastisk, men er rent faktisk det, der sker. Du bliver som en slags zombie med nedsat livskraft og blokeret følelsesregister. Heller ikke særlig hensigtsmæssigt, når der skal leveres en nærværende oplevelse for dine tilhørere.

Du må ned og have fat i jordforbindelsen igen, stampe i jorden, mærke ben og fødder. Gå i enrum, hvis du har mulighed for det, stamp i gulvet, sig høje ”hå, ha” lyde, og hvis det ikke er muligt, der hvor du er, så brug åndedrættet og lav nogle kraftige pust samtidig med stampet. Dans, hop og spring. Gnub dine ben og fødder for at få bevidsthed derned. Man kan altid gå på toilettet og udføre disse manøvrer, hvis ikke lige man synes, det skal deles med andre.

BEKRÆFTELSER

Ud over disse mere fysiske ting, kan det stærkt anbefales at påvirke sindet ved at bruge bekræftelser. Fortæl dig selv, at ”du er rolig, afbalanceret, hviler i dig selv, er klar og nærværende” osv. Selv hvis du står og ryster af skræk. Brug altid positive vendinger og undgå fx ordet ”ikke”. Sig fx ”Jeg er rolig, afbalanceret og leverer en fin præstation”, og sig ikke: ”Jeg er ikke bange”, da du her både har den negative klang fra ordet ”ikke” og ordet ”bange”.

Bekræftelser kan bruges til at berolige dig selv og har samme effekt som en art selvhypnose. Der er nogle enkle regler at følge, når man bruger bekræftelser. Få evt noget vejledning og inspiration ved at læse én af de mange bøger, der findes på markedet om emnet.

BED OM HJÆLP

For mig har det været en stor hjælp at ”overgive styringen” til de højere magter. Det er ikke mig, der synger. Jeg stiller mit fysiske sangapparat til rådighed for, at noget højere kan synge igennem mig. Dette kan specielt være godt, hvis man er et meget perfektionistisk eller kontrolleret menneske. Uanset hvad du tror på, og om du tror overhovedet, så er der hjælp at hente. Bed til dine engle, din skytsånd, Jesus, Jomfru Maria, Universet, Det højeste, Gud eller Allah. Det er underordnet. Bed om, at du må være et instrument for lys, kærlighed, fred og opløftelse af Jorden. Overgiv dig og giv det over til dine hjælpere.

Jeg taler ofte om, at vi har en ”backing Group”. Der er nogen, der står bag os. Ligesom når du står på scenen og har dit orkester eller akkompagnatør bag dig. Du er ikke alene. Du skal blot læne dig tilbage og åbne dig for at tage imod ”rygstøtten” fra dine samarbejdspartnere, som hjælper dig, ligegyldig om de er af jordisk eller åndelig art.

Også her spiller åndedrættet en stor rolle. For åndedrættet åbner op for en åndelig dimension – hvilket alene ordet tyder på. Det gamle udtryk ”at drage ånde” fortæller os, hvordan vi med åndedrættet kan trække ånden til os og lade den fylde os. Så når åndedrættet på grund af sceneskræk stoppes, så lukkes der af for åndelig hjælp og inspiration, og vi står tilbage ene og overladt til os selv på denne jord midt i kampen og har det forfærdeligt.

VIL DU UDSÆTTE DIG FOR DET?  Nej vel.

Der er hjælp at hente. Og det behøver ikke at tage et halvt liv, som det har gjort for mig.

SENSITIVITET OG SÅRBARHED

Ofte er det meget sensitive mennesker, der rammes af sceneskræk. Som sensitiv sanser du stemninger og hvad der sker i andre mennesker. Du oplever straks, hvis der er modvilje i en forsamling mod din præstation, også hvis det blot er en enkelt person. Du sanser stemningen blandt dine kolleger, og føler dig ikke særlig godt til rette i det konkurrenceprægede miljø, der ofte hersker.

Men ofte er det netop det sensitive menneske, der har allermest at give, når sceneskrækken er gennemlevet,og man er kommet frelst ud på den anden side. At turde være i sårbarheden giver en styrke og robusthed, som udspringer af en ”hvilen i sig selv”, uanset hvad der sker i éns omgivelser. Ud af dette vokser den sande kunstner, hvor det ikke handler om at vise, hvor god og dygtig, man er, men derimod om kommunikation fra hjerte til hjerte.

Juli 2015

Skrevet af Maia Trayhorn, LyssangerAkademiet, www.lyssanger.dk