Englekoret

Jeg er vel 7-8 år. Jeg er syg. Ikke noget alvorligt. Vist bare noget influenza og lidt feber.

Pludselig hører jeg et kor. Nærmest som et brus af stemmer, lange toner og harmonier, der væver sig ind og ud imellem hinanden. Vedholdende, kraftfuldt.

Jeg ligger i min seng og lytter. "Nå, nu skal jeg vist dø" tænker jeg. Der er ingen undren, ingen frygt, - blot en konstatering af, at sådan er det. Nu skal jeg da vist dø.

Efter nogen tid fortoner sangen sig og forstummer. Jeg er her endnu. Det var altså ikke nu, jeg skulle herfra.

Hvad var det, jeg hørte? Andre, jeg har talt med, har også oplevet dette brusende stemmehav. Faktisk ligner det lidt den form for sang, som opstår, når vi i meditativ fordybelse toner sammen. Måske derfor er mange så fascinerede af toningssangen.

Jeg tror på, at det var englekoret.