DE HØJE TONER, DER BLEV VÆK?

- og at løfte energi med sang

I ”gamle dage” sang man i et højere leje. Kig blot i en gammel sang- eller salmebog. Alt blev sunget 1 – 2 toner højere end i dag. Og alle sang med. Hvis man ikke lige medregner festsange og fodboldkampe, så synges der i dag ikke ret meget, og dem, der gør, synes ofte, sangene ligger for højt! Hvorfor?

Det forklares nogen gange med, at vore stemmebånd i dag er længere (vi er jo i det hele taget vokset i forhold til gamle dage) Længere stemmebånd betyder dybere toner. Ligesom strengene på en cello eller bas i forhold til en violin. Jo, dette er da sandt nok, men kun til dels en forklaring på, at vi i dag har svært ved at løfte os op på de højere frekvenser.

Der findes både en rent fysiologisk, stemmeteknisk forklaring på dette og en spirituel. Disse to forklaringer smelter både smukt og logisk sammen til en helhed.

Den stemmetekniske forklaring:

Mennesket er skabt med to stemmebånd i struben. Ved almindeligt åndedræt står de i en åben position, hvor luften frit strømmer ud og ind. Når vi vil frembringe en lyd, bringes stemmebåndene sammen, så de berører hinanden, hvorefter udåndingsluften sætter dem i svingninger – lidt i stil med at puste i et græsstrå mellem fingrene.

Stemmebånd kan godt være et lidt misvisende udtryk, da de mere minder om en slags hudlapper eller forsnævring i luftrøret. Derfor bruges også udtrykket ”stemmelæber”, som jeg benytter herefter. Gennems et kompliceret system af muskler kan stemmelæberne indtage forskellig form afhængig af den lyd, vi vil lave. Når vi frembringer en dyb tone, svinger hele stemmelæbernes flader mod hinanden i en bølgende bevægelse. Når vi frembringer en høj tone, spidser stemmelæberne sig til, så de bare berører hinanden med en rand, som vibrerer i en hurtigere, mere sitrende bevægelse. Alle stemmer, ligegyldig om man er bas eller sopran, har begge funktioner indbygget i stemmelæberne. Det dybe leje kaldes fuldregistret og det høje for randregistret. (Derudover har mænd, som synger i falset yderligere en måde at bruge stemmelæberne på. Det kommer jeg ikke ind på her). En velfungerende stemme har en naturlig overgang fra det ene register til det andet, men mange mennesker oplever besvær med dette registerskift. Det kan opleves som et svagt område i stemmen, og hos nogle mennesker mangler disse toner simpelthen. Måske har man oplevet, at stemmen knækker over og er svær at styre på visse toner. Det, man oplever, er, at stemmen ligesom ”er i tvivl” om den nu skal vælge den ene eller den anden funktion, og når man så står og vipper over fra det ene til det anden, opstår der disse knæk.

Faktisk findes der bestemte sangformer, hvor man med fuldt overlæg lader stemmen ”knække” fra det ene register til det andet, fx jodlen. Men hvis vi ikke vil have vores sang til at lyde som den rene jodlen, har vi brug for at kunne lave en naturlig, glidende overgang fra det ene register til det andet.

Hvor blev de høje toner af?

Ja, alt, som ikke bliver brugt, sygner hen. Først og fremmest synger vi slet ikke så meget som tidligere. Det gælder i skolen, i kirken, alsang, juleaften mv. I dag kan vi lytte til al den indspillede musik. Før i tiden, måtte vi frembringe den selv.

Dernæst er der sket en ændring i populærmusikken. Før i tiden var det et hit med fx Kathy Bødker, Poul Reichardt og mere i den dur. I vor tids såkaldt ”rytmiske” musik er vi overgået til en form for råbesang, som mest foregår i det dybe fuldregister. Lige fra børn af, påvirkes man i dag til at synge i det dybe register (børne-tv, i børnehaverne mv). Nogle pædagoger mener, at børn kun kan synge indenfor de toner, der er i talelejet, men glemmer, at børns stemmer fra naturen ligger højere end de voksnes. Pædagogerne er jo børnenes rollemodeller, og på det sanglige område er det vist ind imellem en jammer, hvad der bliver ført videre.

Den ”nye” stemme

Mange mennesker i dag ved faktisk slet ikke, at de har et randregister. De synger udelukkende fuldregistersang, og når stemmelæberne så ikke kan klemme fuldregisterfunktionen højere op, så tror de ikke, de har tonerne. Jo, jo, de er der. De ligger lige så smukt og venter på at blive brugt. Og når tonerne så dukker frem af glemslen, tror folk overhovedet ikke, det er deres stemme. Jeg har oplevet mennesker, der slet ikke ville kendes ved den, og atter andre, som blev rørt til tårer.

Da stemmen er en genspejling af vores personlighed, kan man jo selv gætte sig til, hvilken betydning det kan have at opdage ”en helt ny stemme”, som jo ikke er ny, men blot glemt.

Iøvrigt kan det være meget skadeligt at ”skrue” fuldregisterfunktionen for højt op. Stemmen kan overbelastes med hæshed, stemmebåndsknuder mv.

Den spirituelle forklaring:

Jorden og menneskeheden er i vores tid underlagt et markant energiskift, hvor alting accelereres og bringes op på et højere frekvensniveau. Vi har længe mer eller mindre bevidst forberedt os på dette energiskift, som vore legemer må være i stand til at integrere i os. For ikke at ”lette” kræver det en solid forankret jordforbindelse. Al denne dybe sang har medvirket til at få os til at ”blive på jorden”. Hvis vi fx ser på hvilken slags dans den animerer til, så er det ikke en svævende ballet, men derimod noget, der gennem stamp, rytme osv bringer os ned på jorden.

Megen spirituel sang (mantrasang, shamanistisk healingssang eller andre sange med spirituelt indhold) ligger også i dette dybe leje, hvilket har været godt, da det har bragt os i god kontakt med Moder Jord. I vor tid begynder vi dog så småt at rykke os op ad tonestigen, i alt fald når vi lytter til sang (fx det spirituelle børnekor ”Libera”). Klassisk sang og opera bliver også brugt til at vække os spirituelt, og en virkelig god sanger eller et smukt kor kan sandelig også give os oplevelsen af at blive løftet op i en anden dimension. Derudover viser også interessen for overtonesang og -musik en længsel efter de høje frekvenser. (http://da.wikipedia.org/wiki/Strubesang)

Stemmen afspejler, hvordan vi forbinder os spirituelt

Når vi får en god ven i telefonen, kan vi ofte med det samme høre på stemmen, om han er glad eller trist til mode. Glæde, sorg, frygt, angst, vrede – alt afspejles i stemmens tonefald.

Blokerede følelser hæmmer stemmens frie udfoldelse, og stemmeterapeutisk arbejde er et effektivt redskab til forløsning af gamle traumer mv. (Mere om dette på et andet tidspunkt, da det er et helt kapitel for sig). Stemmen afspejler både vores personlighed, og – en fritfungerende stemme – vores sjæl.

På det spirituelle plan står de dybe toner for:

• jordforbundethed

• vores jordiske liv

• det, at have en fysisk krop – være inkarneret

• at vi ikke ”svæver væk”

• de nederste chacker (rod, hara og solar plexus)

De høje toner står for:

• den åndelige del af vores væren

• vores forbundethed med den åndelige verden – åbningen opadtil

• forbundethed med vores egen åndelige natur

• de øvre chackrer (hals, 3. øje og kronecentret)

Overgangstonerne

• er et billede på, hvordan vi forbinder disse to verdener. Begge verdener er til stede i os, mens vi er fysisk inkarneret på Jorden, men måske lever vi dem ikke, giver dem ikke opmærksomhed eller måske er vi dem slet ikke bevidst. Befinder vi os udelukkende ”nede på jorden” uden kontakt med det åndelige? Eller ”svæver vi måske rundt”, uden benene på jorden, uden at være ”til stede” og forankret i verden. Er vore overgangstoner nogle knæk, altså et enten/eller, det jordiske eller det åndelige, eller er de en blid, glidende og umærkelig overgang, fra det ene til det andet, hvor begge dele forenes og integreres i vores liv?

• hører hjemme i hjertechackret, hvor det fysiske og det åndelige mødes. Måske er hjertet blevet såret, - har oplevet nogle ”knæk”. Hvis det sårede hjerte har lukket sig, så afskærmes/lukkes samtidig for kontakten til det åndelige, til Gud. Vi kan heale disse knæk ved blidt at blive det svage sted, selv om stemmen knækker, og vi måske synes, det lyder forfærdeligt. Langsomt og stille vil smerten blødes op, og det fysiske og det åndelige forenes i hjertet i et himmelsk og jordisk bryllup.

Sang åbner os spirituelt.

Når vi arbejder med stemmen, integrerer den mere og mere i os, og finder vores virkelige stemme (sande jeg), sker der en ændring af vores måde at være i verden på. Sangen kan medvirke til at gøre os mere hele individer, bestående af både krop, sjæl og ånd. Hvor vi indeholder alle toner i os, og med lethed bevæger os i både det dybe og det høje leje. Med dette for øje kan sang gøres til et arbejdsredskab, som åbner og udvikler os spirituelt.

Held og lykke med at opdage og integrere ”din nye stemme”.

Skrevet af Maia Trayhorn maj 2013

LyssangerAkademiet

maiatrayhorn@lyssanger.com

www.lyssanger.dk

Tlf.: 26 28 05 95