URBRØLET

På mine kurser får hver deltager en individuel seance, hvor resten af gruppen støtter op om processen og kan kaldes ind som aktive deltagere ved behov.  Jeg oplever igen og igen, at når krops/psykoarbejde kombineres med åndedrættet og stemmen, så giver det dette ekstra, som bevirker, at der sker kvantespring og forløsninger.

Her er beskrivelsen af et forløb med en yngre mand ved et tidligere kursus. Hans tema handler om at tage kraften hjem til sig selv.

Vi lader energien råde, og det udvikler sig til en slags indvielsesritual/manddomsritual. Hele gruppen omkring ham som dansende og syngende stammemedlemmer, han i midten stampende og trampende for at få jordforbindelse.

Han stamper og stønner og puster. Det trækker ud. Der sker ikke rigtig noget. Klanen omkring ham støtter med deres stemme og ceremonielle dans.

"Lyd!" opfordrer jeg ham til. Han opfatter det ikke rigtig eller har svært ved at gøre det og fortsætter bare med sit stamperi. Det virker ret pinefuldt!.

"LYD!" råber jeg henover stammefolkenes rituelle sang og dans.

Og så kommer det!

Urbrølet!

Dybt indefra, totalt jordforbundet, total tilstedeværelse i kroppen!

Seancen er slut!

Den unge mand er lidt træt, forløst! Han får lagt sig ned, og vi svøber ham ind i kærlig og healende lyd.

Endnu et smukt forløb er til ende.

ENERGETISK KROP/STEMMEARBEJDE AFHJÆLPER LAMMELSER EFTER BLODPROP

En mand kommer til et lille intensivt forløb med 3 sessioner på 2 dage. Han har en halvsidig lammelse efter blodprop i hjernen for over 30 år siden.

Han går rigtig dårligt og har problemer med at holde balancen. Armen er fastlåst på en sådan lidt spastikeragtig måde, kan ikke rigtig rettes ud og er svær at styre. Vejrtrækningen foregår kun i den øverste del af brystkassen, og stemmen er anstrengt, hård og metallisk.

Jeg "ser", at der er lukket af for energiflowet ud i den venstre arm og ben. Det må vi gøre noget ved.

Forløbet bliver koncentreret og intenst. Diverse kraft/styrke øvelser kombineret med åndedrættet og stemmen får energien til at flyde i de blokerede lemmer. Efter 30 år!

Mine krystalinstrumenter og stemme får det hele til at "falde på plads". Jeg bruger flittigt Solfeggia-instrumentet med "mirakeltonen" på 528 Hz. Den der gennem forsøg har vist sig at reparere skadet DNA.

Efter 3 gange rejser manden hjem med klart mere stabilitet i "understellet", står meget mere fast og sikkert på benene. Armen kan nu strækkes ud fra den fastlåste stilling. Åndedrættet kommer helt ned til rodcentret, hvorfra han også henter noget kraft og styrke. Stemmen fungerer mere frit og har fået mere volumen og fylde.

Mirakel??

Nej, resultatet af et godt og intenst samarbejde terapeut og klient imellem.

HARIKIRI

En kvinde vil gerne arbejde med en sorg, som hun mærker sidder i lungerne. Hun ved ikke, hvad det drejer sig om.

Jeg beder hende lægge en hånd, der, hvor hun mærker sorgen, og hun lægger sin hånd nede omkring solar plexus.

Vi joker lidt med, om det er der, hendes lunger sidder, da hun har lagt hånden så langt nede.

Da jeg så atter spørger hende, hvor sorgen sidder, lægger hun sin hånd på hjertecentret.

Jeg opfordrer hende til at ånde hen til hjertecentret. Åndedrættet giver accept, plads og rum til at sorgen ”godt må være der”. Det accepterende rum som kurset skaber deltagerne imellem, bevirker, at hun ikke behøver at gemme den bort, eller pakke den væk, fordi den måske er for svær at forholde sig til.

Så beder jeg hende fortælle den historie, som har behov for at blive fortalt – en historie, der udspringer fra hjertecentret. Hun skal benytte det spontane og ukontrollerede ”sprog”, hvor kroppen finde sine egne sproglyde, som ikke er et rigtigt sprog. Dette er kroppens sprog, i modsætning til et ”rigtigt” sprog, hvor ordene styres fra hjernen.

Jeg beder hende lukke øjnene for bedre at kunne mærke sig selv. Intuitivt guides jeg til, at hun skal knæle.

I det øjeblik, hun knæler, ændrer hendes sproglyde og tonefald sig totalt, og det bliver tydeligt, at her er det noget orientalsk, der er på spil. Som hun knæler der på måtten, med hænderne på sine knæ, ligner hun fuldkommen en kineser eller japaner. Selv det tøj, hun den dag ”tilfældigt” har taget på med vide bukser og en tunika ud over fuldender billedet.

Jeg spørger ind til hvem, hun er. Det kommer frem, at hun er mand.

Jeg spørger ind til sorgen. Harikiri! Siger hun. Han har begået harikiri. (Jeg hæfter mig ved, at det første sted, hun lagde sine hænder var nede omkring solar plexus/mave området, og ikke lungerne, som det jo ellers drejede sig om)

Jeg beder hende nu om at åbne øjnene og tage kontakt med mig. Fortælle den historie, som aldrig var blevet fortalt, - igen ud fra kroppens sprog og ikke ud fra hovedet. Jeg er totalt nærværende, lyttende og rummende, og tårerne får frit løb.

Dette fantastiske forløb kommer af sig selv til en afslutning, og ”vi er igennem”.

En dyb følelse af taknemmelighed og glæde opfylder kvinden, som føler sig lettet for en meget tung byrde.

OM AT TURDE SÅRBARHEDEN

Dette er temaet i en session med en kvinde, som vi kalder M.

Vi arbejder ud fra hendes stemme. M har godt styr på de dybe toner, og ligeledes på de høje toner. De er kraftfulde og klare. Vi laver nogle ”glideøvelser”, hvor hun med tonen glider fra det øverste leje og ned til det nederste. Midtvejs er der et sted, hvor stemmen bliver meget ”grumset”, hæs og ligesom lidt ”knurrende”.

Som sangpædagog er jeg opmærksom på de såkaldte overgangstoner i stemmen, hvor man bevæger sig fra ét register til et andet, men jeg fornemmer, at her er der også noget andet på spil.

Jeg beder M om blidt at blive på tonen, lige præcis det ”svage” sted, og synger tonen sammen med hende. Dette er meget svært, ja, praktisk taget umuligt for M. Hun lander enten for højt eller for dybt. Dette har ikke noget med hendes øre at gøre, men er noget der ligger i hendes stemme.

For at gøre det lidt nemmere, laver jeg en lille melodistump, der kredser om tonen. På den måde nærmer vi os forsigtigt og i et tempo, M kan være med til, det svage sted.

Da jeg er ekstremt fintfølende overfor energier, stemninger og følelser, får jeg en fornemmelse i min egen krop af, hvad det er, der sker. Nogle gange er det bare et glimt af noget, andre gange mærkes det meget tydeligt. I dette tilfælde er det virkelig kraftfuldt. Oplevelsen inden i mig er, at jeg næsten heller ikke kan synge tonen, og at når jeg alligevel forsøger at gøre det, føles tonen vaklende usikker. Samtidig bliver det virkelig svært for mig at få luft – føles lidt som at blive kvalt, hvilket jo ikke gør det nemmere at synge omtalte tone. Det er ekstremt i forhold til, hvad jeg sædvanligvis oplever, og jeg tænker, at her må der ligge noget virkelig traumatisk til grund for ”den usikre tone”.

Vi fortsætter en stund med at synge denne lille frase sammen, så godt som det nu lader sig gøre. Tonen stabiliserer sig stille og roligt og bliver mere og mere klar. Til sidst beder jeg hende om blot at synge den ene tone og gøre det alene. Tonen er nu stabil, klar og ren.

Efter forløbet spørger jeg M, hvordan hun har oplevet det. ”Sårbart!” er hendes svar.

Mange af os, som livet har lært at være stærke og klare os, måske kæmpe, må genlære at turde være i sårbarheden. Der hvor vi måske netop er blevet såret i vores inderste, og har været nødt til at lukke af. Stemmemæssigt afspejler sårbarheden de svage usikre toner, der hvor stemmen knækker, vakler, er grumset uklar og usikker. Det er det sted, hvor der ”ikke er styr på noget som helst”. Når vi tør at ”hvile” blidt i den usikkerhed, hvile blidt på den usikre tone, så sker der et kvantespring, som jeg også fornemmer, der skete i dette forløb.

Dette er blot én af måderne, man kan bruge stemmens lyd til indre arbejde. M var deltager på ét af mine kurser, og lige efter hende, kom en anden kvinde til, hvis problem var lige modsat. Hun bevægede sig stemmemæssigt kun i et lille område i mellemregistret, og hele det spektrum at høje og dybe toner, som lå latent i hendes stemme – også talestemme, blev slet ikke brugt. Dette forløb skulle naturligvis gribes helt anderledes an, hvilket jeg måske vil beskrive senere.

PIGEN, SOM GRÆD SIG FRI

En ung pige har nogle spændinger på sin stemme Det giver bl.a usikkerhed på bestemte toner, og visse toner mangler næsten helt i hendes stemme. Jeg får fornemmelsen af en bestemt sang, som vil kunne hjælpe på hendes problemer. Da jeg foreslår den, afviser hun først totalt! Ved at spørge lidt ind til tingene, viser det sig, at hun som ganske ung pige blev sat til at synge netop den sang ved hendes bedstefars bisættelse. For at gennemføre, måtte hun gemme sin egen sorg væk, og gråden var blevet siddende i hendes hals lige siden og gav hende de spændinger, hun havde.

Da hun havde nærmest grædt sig igennem sangen et par gange, forsvandt hendes stemmeproblemer

KRAFT

En mand ringer for at bestille en tid. Hans stemme er lys, lidt tynd og svagfærdig og en smule hæs og luftfyldt. Jeg bliver derfor meget overrasket, da det er en stor og kraftfuld mand, jeg nogle dage efter åbner døren for. Det hænger ikke sammen.

Han viser sig at være utrolig anspændt i hele kroppen, og i de frigørende krop- og stemmeøvelser, vi lægger ud med, er det virkelig svært for ham at give los. Han har en kraftig blokering i underliv og bækken, hvor han af al magt forsøger at undertrykke den store kraft og power, som han i virkeligheden er i besiddelse af. Dette er også forbundet med vrede. Det  bliver temaet for vores arbejde.

Jeg benytter bl.a. nogle kropterapeutiske teknikker, og giver ham et rum, hvor hans stærke følelser er ok i mødet med mig. Han konfronteres med nogle oplevelser fra tidligere liv, hvor han har misbrugt sin kraft. Langsomt (over et længere forløb) smeltes hans spændinger og blokeringer, og han tager mere og mere sin naturlige kraftfulde side til sig. 

Og stemmen...? Den finder sit naturlige leje. Dyb, fuldtonende, kraftfuld!

FRA SKRIG TIL OPERA

En kvinde kommer til undervisning hos mig. Hun har en fyldig mezzo-stemme og synger en del blues, gospel mv.

Vi arbejder med hendes jordforbindelse og en blokering i solar plexus og mellemgulv, som bl.a. påvirker hendes åndedræt.  Et skrig trænger sig på, og hun giver det luft. Et urskrig fyldt af indestængt frustration, vrede og håbløshed.

Herefter ændrer hendes stemme karakter, åbner sig til det høje leje og efterfølgende begynder hun at synge opera.

AT SYNGE RENT

"Jeg kan ikke synge rent", siger en kvinde til mig. "Jeg kan høre, at jeg ikke kan ramme tonerne, men ikke selv gøre noget ved det"

Jeg guider hende ind i en meditativ tilstand, mens hun giver lyd. En lang tone, som gentages igen og igen. Jeg spørger, om der er et indre billede, der dukker op. Straks ser hun et landskab, goldt, tomt, stille, ingen planter, intet liv, ingenting. Som kloden i Urtiden.

Jeg beder hende synge videre. Andre toner kommer til. Lange toner, der langsomt skifter. De indre billeder ændrer sig. Der begynder at komme liv, først planter, så dyr, mere og mere efterhånden. Hendes toner er fuldkommen rene. 

(Her må jeg lige kort forklare, at rent ikke altid er rent! De oprindelige rene intervaller er skabt ud fra loven om overtonerI Langt op i tiden spillede man musik ud fra disse rene intervaller. Det havde dog den ulempe, at man på et instrument kun kunne spille i én tonart, for i de andre tonarter, blev de rene intervaller falske. Da musikinstrumenterne uviklede sig og blev mere avancerede og man bl.a. opfandt klaveret, fandt man samtidig på "den tempererede stemning", hvor alle toner blev skubbet lidt, dvs. blev en lille smule urene, så man derved kunne spille i alle tonarter. Det er den stemning, man bruger i vestlig musik i dag. Vi har vænnet os til den, men i forhold til naturtonerne er den faktisk ikke "ren")

De toner, kvinden sang den dag, var de oprindelige rene intervaller, som hun sang fuldkommen pinlig rent. Denne oprindelige rene stemning var bekendt og naturlig for hende.

Hendes billede viste faktisk en verden ved tidernes begyndelse. Men sine toner sang hun Verdens skabelse.

DEN KRÆFTSYGE KVINDE

En kræftsyg kvinde kommer til mit kursus. Hun er så dårlig, at hun får liggende sygetransport, og første dag på kurset ligger hun ned, det meste af tiden. 

Kurset drejer sig bl.a. om at give sine følelser lyd, for på den måde at forløse spændinger og blokeringer i kroppen. Kvinden har to hjælpere med, og under de indledende øvelser med at løsne kroppen og åbne for stemmens lyd er de omkring hende og bevæger hendes arme og ben i forhold til de forskellige kropsøvelser. 

Hver deltager arbejder så alene, og da det er hendes tur, kommer det til at handle om smerte. Både de rent fysiske smerter, men også det smertelige ved at være syg. Hun overgiver sig totalt til lyden, klager og jamrer, skriger smerten ud. Vi er alle omkring hende og støtter med vore stemmer. På den måde giver vi hende et accepterende rum og et støttende lydtæppe, hvorpå det er ok at give los for de stærke følelser. Vi er alle stærkt berørt af oplevelsen.

Kurset varer 3 dage, og sidste dag har smerterne mindsket sig så meget, at hun nu sidder på en stol, går ved egen hjælp, når hun skal på toilettet mv.

Det er så udbredt en opfattelse, at man "skal være stærk" og "bide smerten i sig". Men når vi på den måde "lægger låg på", har smerten en tendens til at vokse sig større (hvilket gælder både den fysiske og psykisk/sjælelige smerte). 

Når denne kvinde gav sit udtryk frit løb, reducerede det rent faktisk de stærke smerter, og gjorde det lettere at rumme og bære

UBEHAG VED HØJE TONER

Telefonsnak med kvinde, som har været på en miniworkshop. Hun har nogle svære traumatiske ting med i bagagen, som der ved den pågældende workshop ikke var mulighed for at gå mere ind i. Hun fortæller, at hun blev provokeret af de toner, vi sang i det høje leje. Føler, det "bringer hende ud af balance". (Det skal siges, at tonerne var meget smukke og klangfulde).Jeg spørger nærmere ind til, hvad de høje toner/lyde kan minde hende om. Hun siger, det lyder for hende som at råbe om hjælp.

Dette giver god mening, og kvinden vil have virkelig godt af gennem et krop- og stemmeterapeutisk forløb selv at integrere de høje frekvenser i sin stemme.  Måske ligger der også i hende et undertrykt behov for at råbe om hjælp!.

Dette vil gøre hende "mere hel" og hvilende i sig selv og hjælpe hende til at rumme de svære følelser.