LyssangerAkademiet
LyssangerAkademiet
En solo ved bryllup, begravelse, bisættelse mv.
Livets særlige stunder, uanset om det er i sorg eller glæde, fortjener nærvær og rum. Det kan gælde de store overgange i livet som fx bryllup og begravelse, eller der kan være andre lejligheder, som vi ønsker at markere ved at dvæle i øjeblikket, for på denne måde at tilføje det særlig værdi.
Jeg har specialiseret mig i at synge ved disse lejligheder.
Jeg "synger fra hjertet", og det er mig en stor glæde at medvirke til at begivenheden får det nærvær og den plads, som den fortjener.
Jeg lægger stor vægt på, at vi i fællesskab finder præcis den rigtige sangsolo til den givne lejlighed. Et eksempel kunne være Schuberts "Ave Maria", som de fleste kender, og som er velegnet ved både bryllupper og begravelser. Lyt til optagelse af "Ave Maria" her.
I kirken kan jeg samarbejde med stedets organist, eller jeg kan medbringe egen akkompagnatør.
En mulighed er også en healende og meditativ sangimprovisation, hvor sangen opstår i nuet, født af den stemning, de omstændigheder og de mennesker, det drejer sig om.
Lyt til et eksempel her
Pris efter aftale.